Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221
paa én gang var medarbeider. Det viser sig
nemlig, at det netop var hans lange debutartikel
i «Morgenbladet» (anmeldelsen af «En
nytaars-bog> og angrebet paa Welhaven), som
skaffede ham besøg af et medlem af det
oppositionelle blad «Krydseren»s redaktion og
ansættelse som theaterkritiker i dette blad. Og det
var hans første theaterkritik i dette nye organ,
som paadrog ham det tidlige morgenbesøg og
tabet af posten som lagthingsreferent i et tredje
blad. (Disse tre blade, hvori Bjørnson søgte
afløb i løbet af marts maaned 1854, var byens
tre hovedblade. Dertil kom endnu
studentersamfundets haandskrevne blad, hvoraf han netop
paa denne tid var redaktør.)
Artikelen, der er formet som «Et brev» til
«Krydseren», er efter datidens skik og ligesom
Bjørnsons øvrige avisartikler fra denne tid
hverken forsynet med navns underskrift eller merke.
Men hovedstaden var dengang en meget
gjen-nemsigtig by. Det var som regel ingen
hemmelighed, hvem der var theateranmelder eller
kritiker i et af byens faa blade. Baade det kraftige
angreb paa Welhaven og det kraftige angreb
paa madame Schrumpf vakte manges forargelse.
Den unge kritiker blev en kjendt personlighed
og ugleseet af mange. Byen var ikke større, end
at man næsten kunde have kjendt ham igjen
paa gaden efter hans stil. Hvem anden end den
høie, unge student med den stolte romsdalske
reisning og den oprørske haarlug kunde have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
