Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
skrevet disse artikler? Hør bare, hvilken
dristighed !
«Jeg skal tillade mig i al gemytlighed at
vække hr. Borgaard af den dvale, hvori han er
falden, ved at krisle ham en smule med en
pennefjær i smilehullerne» ... — Bjørnson gjør
straks i begyndelsen af artikelen nar af de
evindelige franske og danske vaudeviller, — franske
stykker som «Berthas klaver», hvorpaa der er «spillet
saa støt og stadig, at det er bleven til et sandt
hakkebræt», eller «Pariserdrengen» og
«Batap-lan». Eller Heibergske syngestykker som «Ulla
skal paa bal», «Emilies hjertebanken» og «De
uadskillelige» (Malle og Klister). Det sidste
stykke forekommer ham «rent ud modbydeligt»,
skjønt det hos publikum «glider glat ned og er
blevet uadskilleligt fra det øvrige gamle klister,
hvoraf repertoiret for en stor del bestaar». De
«gamle, forgnavede stykker» gaar atter og atter
omigjen. Publikum sidder i salig henrykkelse,
— især efterat der sælges punsch ude i
restauranten i mellemakterne. «Det er merkværdigt,
hvad et glas punsch kan bringe følelserne til at
strømme over, hvorledes det sætter alt i et nyt
lys og bringer publikum til at opdage tusinde
nye skjønheder ved et stykke, som det før var
led og kjed af.» Tilsyneladende har der aldrig
før været saadant liv nede paa Bankpladsen.
«Penge er der kommet ind i kassevis, klappet
er der blevet i massevis, og fremkaldelser har
der været i lassevis.» Men alligevel— «for mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
