Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
ters dybeste livstrang, er der altid nogle af de
værdifuldeste menneskelige kræfter, som lokkes
frem til udrykning. Noget af det finest
sammensatte i vor natur kommer til udfoldelse og
vekst.
Dramaet (og den dramatisk knappe
fortælling) er et billede af livet i dets intenseste
skikkelse, saa at sige i vaarløsningens fonn. Og
jeg tror, det er en lov, som gjælder for alle
tider, at den store dramatiske kunst — baade
digtning og scenisk fremstilling — blomstrer
frem af en usædvanlig længsel efter hurtigt og
spændende liv. Hvad vi søger i kunsten, er
livsfylde, saa at sige livets kvintessens. Vi
oplever andres kraftudfoldelse som tillæg til vor
egen. Vi sætter os paa naturens eller paa de
forskjelligste menneskers plads for at faa mere liv.
Vi mangedobler vor tilværelse. Neppe nogen
kunstart er mere betegnende for trangen til
livs-udvidelse end netop den kunst, hvorved
skuespilleren forvandler sig til et andet menneske
og selvhengivende taber sig i en fremmed
skikkelse og skjæbne. Tilskuerne oplever denne
forvandling som regel mindre intenst, men kan
til gjengjæld følge alle dramaets personer med
mere ligelig deltagelse og gjennem sympathien
leve en art flerstemmigt liv.
Attenhundrede og femti-aarene, da lysten til
at spille og digte komedie for første gang kom
til fuldt gjennembrud i Norge, hører til de
enestaaende øieblikke i vor historie. Den drama-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
