Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263
sede over den prosaisk-tørre aandsretning, som
paa den tid var fremherskende i Kristiania.
Franskmanden Louis Enault finder ved selve
universitetet og blandt studenterne «en ensidig
retning mod det praktisk nyttige. Engelsk er meget
i mode og fortrinsvis valgt som forbindelsesmiddel
med udlandet......Engelsken passer ogsaa . . .
til den stive og tørre aandsretning, som for
nærværende synes at karakterisere Kristiania» x.
Efter dette kan vi forstaa, at netop denne
Kristiania-luftens «tørhed», som forsinkede
Bjørnsons gjennembrud som digter og som senere
gjorde livet herhjemme uudholdeligt for Henrik
Ibsen, ogsaa i nogen grad lammede de store
skuespillere som Laura Svendsen. Selv om hun
lige fra først af havde ialfald en stor del af
publikum for sig, maa hun have følt den
suggestionens magt, som udgik fra Akersdalens
befolkning, og havt lignende
frysnings-fornemmel-ser som Wergeland og Welhaven, Vinje, Ibsen
og Bjørnson, eller som saa mange af vore
tone-og billedkunstnere, — saalænge indtil de blev
berømte i udlandet. Selv den hjemmekjære
Henrik Wergeland tænkte jo engang paa at
udvandre. Og man kunde fristes til at sige, at
Kristiania har virket allermest fremdrivende og
befordrende paa den ny-norske kunst ved at
drive den — ud paa reiser og hindre den i at
blive en hjemmefødning!
1 La Norvége, par Louis Enault, eiteret efter en
anmeldelse af L. L. Daae i «111. Nyhedsblad», 1857.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
