Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
Den norske hovedstad kan vel tage imod
brorparten af den vemodige tak, som Henrik
Ibsen ved tusenaarsfesten i 1872 sendte hjem til
det folk, som havde drevet ham ud i den vide
verden:
. . . «Mit folk, som rakte mig den landflugts-stav,
den sorgens bylt, de angstens rappe saaler,
det tunge alvorsudstyr til min færden, —
dig sender jeg en hilsen hjem fra verden.»
Men dette er blot den ene side af sagen.
?sTaar man skal opgjøre sig en retfærdig dom om
Kristiania-opinionens ofte ret kjølige forhold til
den fremspirende norske kunst, maa det ikke
glemmes, at Kristiania havde andre og mindst
ligesaa vigtige livsinteresser at varetage,
nemlig næringslivets interesser. Den menneskelige
energi er til enhver tid begrænset, og det er
i det mindste undskyldeligt, at de slegtled, som
var optaget af et vældigt økonomisk
reformarbeide, ikke altid havde interesse nok tilovers
for kunsten. Det praktisk-prosaiske drag i
hovedstadens lynne stod baade dengang og senere i
forbund med tidens store materielle opsving og
med Norges indtrædelse i dampmaskinernes og
næringsfrihedens tidsalder. Naar kunstnerne ofte
fandt luften kjølig, ikke blot i Kristiania, men
tildels ogsaa i Bergen og andensteds, kom det
ialfald for en stor del deraf, at begeistringen og
lidenskaben var optaget af det økonomiske livs
:store planer og foretagender. Aaret efterat Bjørn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
