Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
265
son og Ibsen var kommen til hovedstaden,
vedtog storthinget efter en noksaa skarp debat at
give et engelsk selskab koncession paa anlæg af
den første norske jernbane, fra Kristiania til
Eidsvold. Udfaldet af voteringen hilsedes med
rungende bifald fra storthingets gallerier1. Og
hele byen illuminerede. For de unge poeter og
videnskabsdyrkere stod tidens, som det forekom
dem, altopslugende lidenskab for næringslivets
fremgang som «materialisme». Tiden var
«nedsænket i materielle synsmaader», — saa hed det jo
i en af Bjørnsons artikler om jomfru Svendsen.
Ogsaa Ibsen (i «111. Nyhedsblad» for 1857, nr. 41)
snertede tidens mangel paa ideel sans. Selv i
kunsten vilde man have «undervisning i
allehaande nyttige ting», siger han. Men «at
kunsten skal ytre nogen løftende kraft, er en
fordring, som ikkun faa gjøre gjældende». Endnu
saa sent som i «Kjærlighedens komedie», «Brand»
og «Peer Gynt» er Ibsen paafaldende streng
overfor de økonomiske interesser og lidenskaber. Det
økonomiske liv spiller ogsaa en merkværdig liden
rolle i Bjørnsons «Synnøve»; lidt mere i «Arne»
og endnu noget mere i «En glad gut»; meget
mere i «Jernbanen og kirkegaarden».
Det er klart, at den nye menneskedigtning,
som kom til gjennembrud i 50-aarene, til en
begyndelse var ligesom bortvendt fra
næringslivet og dets interesser. Digterne og billed-
1 J. E. Sars, Norges politiske historie 1815—1885 (bilag
til «Verdens Gang»), s. 435
17 — Collin: Bjørnstjerne Bjørnson,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
