Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
273
som udvidede sin sympathi i denne retning.
Spiren til «En fallit» blev lagt allerede i Rom 1863.
Og i det følgende aar, 1864, forherliger han i
sin sang for Eidsvolds-mændene (17de mai) det
praktiske arbeide og alt fredens tilsyneladende
prosaiske yrke som en erobring af nyt land:
«Og end erobrer vi med Gud:
hver plet, vi lægger ind til ager,
hvert skib, vor sjø i favnen tager,
hver barnesjæl, vi folder ud . . .
Ved hjælp af Bjørnsons avisartikler i
50-aarene kan vi følge ham fra den første færd af
ogsaa i denne side af hans udvikling. Vi saa,
at han i sin første artikel om literatur
(anmeldelsen af «En nytaarsbog», januar 1854) drev
skjemt med dem, som mente, at tidens armod
paa poesi kom af «tidsaanden» med dens
«praktiske», «filistrøse» retning. Han er ikke bange
for denne tidsaand; thi han føler i sig selv,
at snart «vil en ny digterslegt fremstaa». —
Henimod to aar senere, i anmeldelsen af Halvor
Bagges lille digtsamling «Vaarliv», fandt vi ham
om muligt endnu mere sikker paa, at «det blir
snart en tid for digterne». Det fremgaar af
denne artikel, som er skreven under K r i
m-krigen, ikke længe efter Sebastopols fald, at
netop Krimkrigen ialfald af en stor del af
ungdommen føltes som en udløser af store
sindsbevægelser, der dannede en kjærkommen
mod-vegt baade mod den kritisk-skeptiske og mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
