Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
den ensidig økonomiske retning. Medens
Krimkrigen inden det praktiske arbeides leir især
føltes som en storartet befordrer af den norske
fragtfart, som nu flk gyldne aar, føltes den af
andre som en opvækker af ideelle tanker og
følelser. Napoleon den tredje og den engelske
presse fremstillede jo denne blodige og forødende
krig som en slags hellig krig for den
vesterlandske civilisation, en kamp for «Europas frihed».
«Netop nu (skriver Bjørnson i anmeldelsen
af «Vaarliv»), da tidens praktiske vei synes
mineret frem gjennem sten og fjeld, .... skal dog
retningen af maalene flyttes. Thi som alt gik
sin sikreste gang, lød der opraab til Europas
største nationer om at kjæmpe for ædlere
interesser end dem, som i de sidste aar har været
tidens løsen, og ikke alene de hundrede tusinder,
som under disses faner styrtede sig i kampen,
men den hele slegt har nu i halvandet aar
været gjennembævet af ord og følelser, som
bebuder en nv tid. Man læse blot en ledende
artikel i «Times», disse visere paa tidens store
uhr, og man ser, at den gamle dag helder. Den
nye har ikke blot børskursen at gjøre op, men
lidt af aandens ædlere ting, lidt af æren, lidt af
alt dette, som ikke netop kan tælles eller veies,
at tage hensyn til. Saaledes har altid en syg
tid ogsaa helseboden i sig selv . . . .»
Man ser, at Bjørnson, ligesom Ibsen, følte
sig hæmmet af tidens ensidige opgaaen i den
økonomiske kamp. Det var en «sygdom» i tiden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
