Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
277
det mod tidens praktisk-prosaiske aand som
modsætning og baggrund. Bjørnson digtede
uvilkaarlig stykket en smule om i retning af en
modvegt mod «vor superforstandige tid». I sine
artikler i «Morgenbladet» (mars 1856) tog han
Ibsens stykke kraftig i forsvar mod de to andre
Kristiania-blades knusende kritik. «Hele
forstandighedens folkefærd,» siger han, «havde i
anledning af Ibsens verk forløbet sig kostelig.
De «superforstandige» kritikere kan til
dagligdags fælde en ikke ueffen dom over kunst ved
hjælp af et opkonstrueret regelverk. Men naar
der kommer «et listigt kunstverk af særegen
art», som de rigtig «kan maale sig fordærvet
paa», blir et saadant verk dem en usynlig
faldgrube, og i den styrter hele den kjække skare
hulter i bulter paa hovedet.»
Ligeoverfor Hartvig Lassen, som i
«Aftenbladet» under merket «p. t.» havde sat Ibsen i
klasse med «digtere paa anden haand» og
betegnet stykket som «en efterdigtning i en ganske
merkelig grad» efter «Svend Dyrings hus» af
Henrik Hertz, hævder Bjørnson, at ligheden alene
bestaar i, at begge digtere var gaaet til
kjæmpe-visen. Men hver af dem havde udvundet noget
ganske forskjelligt af dens indhold og form.
«Hos den begavede digter er det individuelle liv
saa sterkt, at han egentlig ikke gjentager noget,
selv ikke engang maneren (kjæmpevisens stil);
thi ved at gribe den paa sin maade udvinder
han ogsaa noget nyt.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
