Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
Hartvig Lassen havde skrevet, at man dog
nok kunde holde en begyndende dramatiker
tilgode «denne slaviske kopieren», dersom det
virkelig forholdt sig rigtig med de «deilige» vers
(hvorom Bjørnson havde talt i sin første kritik).
Men ogsaa versene var efter Lassens mening
blot en «mat efterklang» af versene i «Svend
Dyrings hus». Og han tilføier: «I de erotiske
scener skulde man dog vente at finde lyrisk
sving; men ogsaa her er fantasiens armod
ud-maiet med smukke ord. Her gaar det løs med
halvdigterens sædvanlige vammelsøde
naturbetragtninger.» Saa hyperkritisk streng kunde en
elev af Lyder Sagen dengang være mod en af
den nye digtnings mænd. Bjørnson gjentager i
sit modsvar, at Ibsens vers er «deilige», og at
«intet kan være mere forskjelligt end hr. Hertz’s
og hr. Ibsens vers». Og i kjæmpevisens
tonefald har Ibsen lagt ind «en aldeles uafhængig,
paa første haand digtet tanke». Ved siden af
at fremhæve stykkets fortrin peger han dog
ogsaa paa nogle af dets svagheder.
Omtrent en maaned efter den første opførelse
skriver Bjørnson i «Morgenbladet» : «Publikum
har ret til at se «Gildet paa Solhaug» opført
snarest muligt. Det er et fædrelandsk arbeide
af sjeldent værd, det er blot gaaet én gang over
scenen, og nu er det ret længe siden.» Han
forlanger, at Margits rolle under mad. Schrumpfs
sygdom skal gives til jomfru Parelius. Lidt over
fjorten dage senere spørger han atter, i artikelen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
