Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28tS
virksomhed med uforrettet sag. Henimod
slutningen af det samme aar (nov. 1855) blev han
i den femte af de temmelig lange artikler om
«Kristiania og studenterne», som vi før har seet,
kjed af det abstrakte ræsonnement og brast
pludselig til læsernes forundring ud i en liden
novelle. Men den var øiensynlig skrevet uden
den fulde kunstneriske hengivelse, — en bleg
blomst oppe paa toppen af en opløben
afhandlings tynde stængel. Dog er der tilløb til ægte
humor, og allerede her bruger Bjørnson det
impressionistisk levende udtryk «skar i at
græde», som senere vendte tilbage i bedre
selskab i «Arne».
Da han i februar 1856 for at hjælpe en
fattig bogtrykker fra Molde, som var uden
levebrød, begyndte at udgive et ugeblad,
«Illustreret folkeblad», som han lovede at
brødføde med fortællinger, viste det sig, at han endnu
ikke var i stemning til at lade det staa til for fulde
seil. Han henkastede paa papiret den ene lille
fortælling efter den anden, men hans
væsentligste inspiration synes at have været
bogtrykkerens bekymring og trykkeriguttens besøg. Den
første af disse hastverksfortællinger, «Aun un»,
blev — efter hvad doktor Lindseth meddeler —
skrevet stykke for stykke, mens trykkerigutten
ventede, og saaledes at Bjørnson slængte det ene
stykke beskrevet papir hen til døren til ham
efter det andet, indtil han havde nok for et
nummer af bladet. Paa lignende maade blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
