Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
291
i denne anledning et meget hvast svar fra A.
Munch, fordi han havde betegnet et endnu ulæst
kritisk bidrag som «en kobbermynt». Munch
erklærede i sin vrede, at Bjørnson selv bare var
en «æsthetisk kobberslager». Men Bjørnson
mente, at han tilstrækkelig kjendte Grimur
Thomsen fra tidligere opsatser, og at der «jo,
som bekjendt, gives enkelte verk, som ikke
leverer andet end kobber». — Om Welhaven
mente Bjørnson, at han først og fremst var skabt
til kritiker. Vel var der allerede i «Norges
dæmring», siger Bjørnson, «en finhed i
anskuelsen, en løftning i de udkastede malerier, en
ømhed i følenerverne, som røbede digteren».
Men det reflekterende element var dog den af
hans evner, som herskede over alle de andre.
Og hvis han havde tilhørt en større literatur
med større bevægelse, vilde han nok have
«skrevet enkelte fortræffelige digte, flere epigrammer,
ja ogsaa en elegant sonette, men fremfor alt
været herskeren i en kritisk literatur, som i
indhold og form stredes om pladsen med de
bedste». En kritiker maa jo, hævder Bjørnson,
ogsaa være noget af en digter, og han
paaberaa-ber sig Jules Janin som eksempel. «En sand
kritiker har de aandelige betingelser fælles med
digteren.» Men «hos digteren er refleksionen
optaget i den skabende naturdrift, indforlivet i
dens væsen som en skjult og dog evig virkende
lov. Den er virksom i skaberakten,
uden at han selv føler dens tilstede-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
