Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
Især gjennem Ole Vig og senere i Kjøbenhavn gjennem
billedhugger Borch og Grundtvig selv fik Bjørnson et
lignende indtryk av den Grundtvigske tro, som gjennem
Vinje og Botten«Hansen av det Heine’ske tvesyn, nemlig
et konkret menneskesindtryk. Den religiøsitet, som Bjørn«
son hadde medbragt som det vigtigste reiseutstyr, da han
forlot sit hjem i Romsdalen, fik nu, tror jeg, et overdrag
av en lysere farve. Og for alle dem, som, hvadenten de
er «fritænkere» eller «troende», anser kristendommen i alle
dens mangelfulde former som en av de vældigste kultur«
magter i menneskehetens liv, vil det ikke være tvilsomt,
at Bjørnsons religiøse opdragelse, tiltrods for hvad den
kunde indeholde av snævert, virkelig har været noget, han
med sit heftige og stridbare sind i særlig grad hadde bruk
for. Det har i enkelte kredse været paa mode at tale over«
legent om Bjørnsons Grundtvigianisme og i det hele om
hans lange vedhængen ved en eller anden form av «barne«
troen». Men for en litt mere langsynt historisk betragtning
kan der neppe være tvil om, at baade for Bjørnson og
Ibsen har netop de religiøse barndoms« og
ungdoms«ind-tryk været av overordentlig stort værd. Enten man tænker
paa den Byron«Heine’ske retning eller paa 70« og 80«aarenes
«Brandesianisme», kan vel ingen historiker tvile paa, at
disse kultur«retninger er som glitrende bobler av saape«
skum i sammenligning med de blivende værdier i den
religion, som mellem tidsbundne forestillinger gjemmer
den store oldtidskulturs høieste ideal av guddommelig og
menneskelig godhet. Som barn at opleve dette ideals løft«
ning er som at faa del i tusener av slegters kulturarbeide
under utformning av retfærdighetens og menneskekjær«
lighetens idealer. For Bjørnson kom disse til at spille en
stor rolle i hans digteriske syn paa livet. Gjennem næsten
al hans digtning klinger melodien i det enkle digt, som han
i «En glad gut» lar Baard skolemester synge som summen
og kjernen av al sin undervisning:
«Elsk din næste, du kristensjæl,
træd ham ikke med jernskod hæl,
ligger han end i støvet!
Alt, som lever, er underlagt
kjærlighedens gjenskabermagt,
bliver den bare prøvet.»
Noget høiere end denne barnelærdom har den menneske«
lige kultur ikke frembragt. Det var den lærdom han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
