Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
tænkte paa, naar han vilde slaa indtrykket av sin barn«
doms og første ungdoms beste lærere sammen i een
person, og sammenfatte denne enes undervisning i et
enkelt digt.
Bjørnson fik bruk for denne del av menneskehetens
visdoms«arv allerede i de første av sine læreaar i Kristi«
ania. Han kom midt op i en stridens tid. Hans morbror
Nordraak, i hvis hus han bodde, drog ham med ind i
den saakaldte «haandverkerbevægelse», hvor det gjaldt at
sætte saa mange som mulig av det industrielle arbeides
mænd ind i stortinget. Netop i 1850 skulde der foregaa
nye stortingsvalg; Nordraak vilde selv gjerne paa tinget,
og Bjørnson blev en stund hans ivrige medhjælper, avfattet
— efter hvad en av Bjørnsons kamerater har fortalt — hans
17de mai«tale «i Lamartinesk lapidar«stil» og skrev hvasse
avisartikler mot hans motstandere eller medbeilere. Saaledes
i aaret efter valget artikelen «Det bedrøvelige efterspil» i
«Morgenbladet» for 31te august 1851. Stadsfysikus Lind«
holm fortæller, at da Bjørnson opdaget, at han i sin iver
for onkelens sak var kommen ind paa en personlig og
delvis uretfærdig polemik, sa han en dag pludselig til
Nordraak, at han ikke vilde svare motstanderne mere.
Den vrede onkel viste ham døren. Og da Bjørnson og
Lindholm kom hjem sent om kvelden, fandt de værelset
stængt og nøklen borte. Bjørnson kom imidlertid gjennem
en lem i taket ind paa mørkloftet og ad denne omvei ind
i værelset, pakket bøker og tøi sammen og lot det hele
dale ned fra vinduet i fire»fem smaa bylter. Derpaa entret
han ned, klokken 1 om natten, efterat Lindholm hadde
faat ham til at stoppe to tobakspiper, forat ikke nogen
konstabel, som de møtte paa veien, skulde anta dem for
tyve. Bjørnson flyttet fra Kongens gate til et temmelig
kummerlig logi i Grubbegaten, og det varte en god stund,
før han blev forsonet med onkelen, som aldrig blev fuldt
saa gode venner med ham som før. Det kom dog til en
utsoning, i hvilken anledning Nordraak paa sit piano spilte
«Napoleons marsch over Alperne» et av Bjørnsons yndlings«
stykker, mens Bjørnson bidrog med følgende vers:
«Paa vor korte jordestige
op mod kjærlighedens rige
er der ikke tid til had.
Kom, forente med hverandre
ville haand i haand vi vandre
og ei mere skilles ad.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
