Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130-
det finest avstemte, en kan finde i nogen litteratur. Der
er ikke skjønnere, intimere forstaaelse av naturhemmelig«
heten til end i somme øiebliks=tegninger av en vaarnat,
av en kilde«sus, av en skog, av en sol*stund, end hos Wel«
haven. Jeg har aldrig, aldrig været dypere paa dypet.»
I at omfatte Wergeland og Welhaven med en sympati,
som rummet dem begge, — deri kom en del av hans livs
utvidelsessproces til at bestaa. Her, som saa ofte, har han
vendt tilbake for at ta med, hvad han foreløbig hadde
skutt tilside. Dette forhold til Welhaven er betegnende
for en vigtig side ved hans livs historie, — og forresten
ved selve menneskehetens historie: at vende, ofte en lang
vei, tilbake for at ta med, hvad der foreløbig blev skutt
tilside.
Forholdet til Welhaven var for Bjørnson i denne tid
ogsaa et forhold til den danske kulturs hegemoni i Norge.
Ogsaa den danske kultur var Bjørnson næsten nødt til i
nogen grad at skyve tilside, for senere at ta den med.
Hans egentlige debut som litteraturkritiker var, som vi har
set, en krigserklæring til Welhaven og den «dansk=tyske»
romantik og en bebudelse av «en ny digterslegt», som
skulde bli mindre virkelighetssky og mere livsglad end
den gamle. Hans næste artikel blev en krigserklæring til
de danske vaudeviller og den danske skuespillertrups
primadonna, madame Schrumpf, tillikemed et varmt indlæg
for den unge norske skuespillerinde, som snart skulde
avløse hende som Christiania teaters dronning, og hvem
han allerede i januar 1851 hadde tat i forsvar. Det er netop
den artikel, som ifølge Lindseth gav anledning til, at han
kom i en ordveksel med sig selv i de to blade, hvori han
paa een gang var medarbeider. Det viser sig nemlig, at
det netop var hans lange debutartikel i «Morgenbladet»
(anmeldelsen av «En nytaarsbog» og angrepet paa Wel«
haven), som skaffet ham besøk av et medlem av det opposi«
tionelle blad «Krydseren»s redaktion og ansættelse som
teaterkritiker i dette blad. Og det var hans første teater«
kritik i dette nye organ, som paadrog ham det tidlige
morgenbesøk og tapet av posten som lagtingsreferent i et
tredje blad. Disse tre blade, hvori Bjørnson søkte avløp i
løpet av mars maaned 1854, var byens tre hovedblade.
Dertil kom endnu studentersamfundets haandskrevne blad,
hvorav han netop paa denne tid var redaktør.
Artikelen, der er formet som «Et brev» til «Krydseren»,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
