Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153-
hvori han i det følgende aar (som vi skal se) uttalte sig
om jomfru Svendsens optræden som Shakespeares Julie.
Hvad Bjørnson der, som ellers, krævet, var fuldt ut natur»
lig spil og fuld selvhengivelse i rollen, mens han ikke kan
sees at ha nogen anelse om Kierkegaards forherligelse av
den aldrende skuespillerinde og den «metamorfose, hvor»
ved kunstneren kommer i ydmygt tjenende forhold til ideen».
Det sandsynlige er, at Bjørnson skrev ut fra sine per»
sonlige erfaringer, utdypet gjennem læsning av forfattere
som Sibbern og Høyen, Johan Ludvig Heiberg, P.M. Møller,
Lessing og Jules Janin. Den dyptgaaende danske psykolog
Sibbern (hvis indflydelse paa Welhaven er paavist av
Herman Jæger) betragtet refleksionen som «intermediær»
mellem to andre stadier, nemlig en mere naiv eller primitiv
og en mere høit utviklet form av oplevelse. Kierkegaard
selv var paavirket baade av Sibbern og av Hegel. De
likhetspunkter, som findes mellem hans og Bjørnsons ar»
tikler, kan derfor gaa tilbake til fælles forgjængere.
I hvert fald maa Bjørnsons klartenkte og myndige
artikler om de unge norske skuespillerinder sees i en videre
belysning end den man faar ved at se dem i forhold til
et leilighetsskrift av en enkelt stor dansk filosof. Tanken
om de tre utviklingsstadier, først instinktets umiddelbare
sikkerhet, bygget paa medfødt naturbegavelse, dernæst
refleksionens og selvkritikens mellem»stadium, som kan
gjøre en ung kunstner usikker paa sig selv og ufri, og
endelig en høiere enhet av begge, hvori man gjenvinder
den umiddelbare sikkerhet, — hele denne tankegang var
fremgaat av den store oplysningstids brytning mellem
«rationalisme» og «romantik»; eller mellem ensidig reflek»
terende, analytisk forstandighet og trang til umiddelbar
følelse i forbindelse med anskuende fantasi. Det er neppe
for meget sagt at danske og norske forfatteres anvendelse
paa kunst og religiøs etik av læren om de tre utvik»
lingsstadier var en frugt av den epokegjørende ven»
ding i den store videnskabelige «oplysnings» kultur, da
en «romantisk» bevægelse, som lidenskabelig hævdet følel»
sens og fantasiens ret, brøt frem av selve den ensidige
overutvikling av refleksion og kritik, som et utfyldende
komplement og en motvegt. Romantiske filosofer som
Schelling og Hegel fik blivende betydning, ikke ved
grundlæggelsen av noget varig system, men ved den
storartede energi hvormed de imøtekom tidens higen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
