Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219-
nødvendigvis til en sammenligning av historiske minder.
Hvert lands ungdom bar sit lands historie med sig og
følte sig som dens eiere og arvtagere. Men Sverige hadde
de nyeste og mest straalende, de mest blankpudsede
minder. Opfyldt av levende beundring for disse kom
Bjørnson hjem til Søgne, og det var som om selvophol»
delsesdriften drev ham til at vise sig selv og andre, hvad
slags helte Norge hadde frembragt — og endnu kunde
frembringe. Vor norske storhetstid laa saa langt tilbake,
at den ikke rigtig kunde brukes, hvis den alene var en
død og forbigangen tid. Det var derfor paa en maate av
national selvopholdelsestrang, at han nu for fuldt alvor
slog ind paa det eiendommelige poetiske vekselbruk, som
er karakteristisk for hans gjennembrud som digter, og som
var saa vel forberedt gjennem hans barndoms menneske»
indtryk. Bjørnson har selv skrevet (i «Dagbladet», 16de
januar 1880): «Jeg begyndte inden sagaens og bondens
ring, idet jeg lot den ene belyse den anden, hvilket den»
gang var nyt.»
Det maa forøvrig ikke glemmes, at Bjørnson i «Mellem
slagene» har lært noget ogsaa av en norsk forgjængers
arbeide, A. Munchs «En aften paa Giske», som Henrik
Jæger har fremhævet.
II.
Da Bjørnson ut paa høsten 1856 reiste til Kjøbenhavn,
hadde han ikke alene skrevet «Mellem slagene», men
ogsaa paabegyndt (i «Illustreret Folkeblad») den før nævnte
bondefortælling, «En munter mand». Og under ophol»
det i Kjøbenhavn (vinteren og vaaren 1856—1857) arbeidet
han samtidig eller vekselvis paa «Synnøve» og «Halte»
Hulda», en bondefortælling og et saga»drama. Til disse
to saa at si tvillingpar kan føies et tredje, «Arne» og
«Sigurd Slembe», som vistnok blev færdige til for»
skjellig tid (1859 og 1862), men som begge blev til i plan
eller utkast under det frugtbare ophold i Kjøbenhavn i
1857, og som handlet om væsentlig det samme livsproblem.
Der er i Bjørnsons digterliv intet genialere træk end
dette eiendommelige vekselbruk, — sagadrama og nutids»
fortælling bygget over nærsagt samme emne. Forholdet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
