Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220-
har ikke tidligere været utredet, fordi Bjørnson selv ikke
var sig det bevisst, og fordi man ikke før har kjendt den
tid, da de forskjellige verker blev planlagt. Man har derfor
heller ikke været opmerksom paa, hvilken rolle det har
spillet i Bjørnsons — og til en viss grad i hele nationens —
liv. Under den kulturelle kappestrid med Danmark og
Sverige stod det som en livsfornødenhet for nordmændene
at vinde en levende følelse av, at det nye Norge har sin
rot i det gamle, — at vor oldtids og nytids mennesker er
av samme art, naar vi blot gaar dypt ned i de psykologi«
ske grundforhold. Det gamle og det nye Norge er ikke
som to avbrutte halvringer, forbundne ved en uegte lod«
ning (Dansketiden), som Wergeland i sin ungdom hadde
sagt. De hænger ubrutt sammen i sprog, — det hadde P.
A. Munch og Ivar Aasen vist gjennem sprogsammenligning.
Og de hænger endnu inderligere sammen ved karakterpræg,
— det søkte Bjørnson at vise gjennem en uvilkaarlig psy«
kologisk sammenligning.
For Bjørnson var det i mere end een henseende en dyp
tilfredsstillelse at leve paa een gang i det gamle og nye
Norge. Det tilfredsstillet hans ærgjerrighet som kunstner,
og det mættet hans hunger efter at opleve forskjellige
eller endog motsatte livsformer. Som de gamle sagahelte
stundom lekte med to eller tre sverd og kastet to spyd
paa een gang, saaledes lekte han paa een gang med to
menneskeskildrende kunstformer, fortælling og drama, og
med skikkelser fra to vidt forskjellige tider. Han plantet
de samme etiske og psykologiske problemer i to slags ydre
vilkaar. Den overordentlig fine og indtrængende psykologi
i disse verker er for en ikke liten del en frugt av denne
sammenlignende metode. En og samme art av sjælekamp
eller livsvaande varieres ved denne dobbelte utsætning og
faar derigjennem en merkværdig rik og mangesidig belys«
ning. Det er som om digteren samlet psykologisk erfaring
ved at opleve de samme vanskeligheter og de samme indre
kampe gang paa gang under yderst forskjellige historiske
vilkaar. I den gamle tid var nordmændene et av Europas
mest krigslystne folk, som i mangel av ytre krig førte
borgerkrig indbyrdes, — som om det i vikingetiden smidde
Tyrfing«sverd aldrig vilde sitte fast i skeden og aldrig
kunde blottes, uten at der fløt blod. I den nye tid
derimot, den hvori Bjørnson levde og digtet, var nord«
mændene tilsyneladende blit saa fredsommelige og tamme,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
