Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241-
fjeldgaard ned i dalen, hvor kampen staar, likesom Arne
længes efter det rikere og friere liv i en anden verdensdel.
Men Halvard vilde dog ikke ha reist, hvis han derved
skulde ha svigtet hustru og barn. Arne har ikke, naar det
kommer til stykket, hjerte til at forlate sin ensomme mor.
Ogsaa hos Thorbjørn i «Synnøve Solbakken» staar der en
indre strid mellem hans kappe« og kamplyst overfor
bygdens største slaaskjæmpe og kjærligheten til Synnøve og
til forældrene, og den sidste seirer.
Det eiendommelige ved disse tre mandsskikkelser er
netop dette, at to sterke livsdrifter og behov staar overfor
hinanden, begge omtrent jevnsterke, indtil det viser sig,
at de paa en maate kan forenes.
Ingen kan vel betvile, at Bjørnson med rette har tillagt
ogsaa det nye Norges bønder — trods mange undtagelser
— en i det hele ret sterkt utviklet trofasthet. Og hvad den
høie stræben eller ærgjerrigheten og det fordringsfulde
livsbegjær angaar, maa det ikke glemmes, at netop i det
Norge, som Bjørnson stod overfor ved midten av femti«
aarene, var der i forhold til landets folkemængde en used«
vanlig mængde nye høvdingepladser eller ledende stillinger
at besætte. Og pladserne blev besat! Der var en anled«
ning som aldrig før for opadstræbende ærgjerrighet
herhjemme, foruten det tillokkende ved sjømandens og
utvandrerens langfærd. Det var det nye herredsstyres,
den nye handelsfrihets, den blomstrende fragtfarts tid.
Enhver ærgjerrig norsk gut kunde haabe at bli skipper
paa en skute, eller chef i en handelsforretning, verkseier,
ordfører i en bygd, stortingsmand eller endog statsraad, —
hvis han ikke blev digter, musiker, bildende kunstner eller
videnskapsmand! Norge var netop ifærd med at forsyne
sig med alle de for et myndig og selvstændig folk nød«
vendige kulturorganer. Næsten alt skulde skapes fra nyt
av. Der trængtes nye arbeids«chefer paa alle næringslivets
omraader, nye ledere i kunst og videnskap, i ståt og kom«
myne. Og bønderne var netop under fremrykning, og var
begyndt at konkurrere om alle disse stillinger med em«
beds« og borgerstandens ungdom. Derfor kan man si, at
det er det nye Norges saga, Bjørnson har skrevet, siden
han har tegnet vor nye histories sjælelige drivkræfter; han
har som ingen anden blotlagt det indre maskineri i an«
skuelig forenkling, sat det igang for vore øine; — indeni
os selv, gjennem vor medoplevende sympati.
16 — Collin : Bjørnson. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
