Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242-
Derfor vil de mest fuldbaarne av disse verker aldrig
tape sit værd. De vil altid være aktuelle, fordi alle tider
vil ha bruk for at opleve disse grundkræfters anspændelse
i det dramatiske og episke kampspil. Bjørnsons ungdoms»
digtning er en lek med menneskenaturens høvdingekræfter.
Denne nye psykologiske digtning, som i en vidt for»
skjellig form var ifærd med at modnes ogsaa hos Henrik
Ibsen, vokste hos begge digtere frem i kappestrid med de
store kulturfolks poesi.
Bjørnson har fortalt, at han læste meget i Kjøbenhavn,
især Goethe, Schiller og Tieck samt den danske guldalders
forfattere. Han søkte vel uvilkaarlig at maale kræfter med
de tyske og danske mestre, delvis endog med Shakespeare,
som den dristige billed»lek og personskildringen i «Halte»
Hulda» viser. Men samtidig med at han levde sig dypere
end før ind i den germanske verdens klassiske digtning,
kastet han sig ogsaa med ny iver over Landstads folke»
viser og islandske sagaer. Han laante bøker især fra stu»
denterforeningens bibliotek. Beundringen for Danmarks
litterære guldalder, som han senere i sit digt til fru Johanne
Luise Heiberg har kaldt for «aandens store tid», og for
Goethe og Shakespeare, maa i dette tidsrum ha virket paa
ham ganske som beundringen for Sveriges store minder
paa studentertoget: den egget ham til kappestrid paa nord»
mændenes vegne. Og kappestriden bidrog sit til, at han
hengav sig dristigere til fantasiens frie lek. «Hjemme i
Norge visste jeg ikke, at jeg hadde lov til at skrive saa»
dant», har han selv fortalt.
Ogsaa med hensyn til stilen og sproget virket opholdet
i Kjøbenhavn befriende og fuldførte det gjennembrud,
hvortil studentertoget hadde git det første støt. Den nye
«sagastil», som av sig selv var faldt ham i pennen, da han
i en fart nedskrev «Mellem slagene», hadde han endnu
ikke rigtig hat mod til at overføre til fortællingerne om
nutidens bønder, som vi kan se av «En munter mand».
Baade hans aviskritikker og hans første tilløp til fortællinger
viser tydelig nok, at hans digterlængsel var gaat i retning av
en natursand fremstilling av nutidens mennesker. I sin
kritik av «En sjæl i vildmarken» hadde han jo protestert
mot det usande i Welhavens skildring av norske bønders
sjæleliv. «Natur! roper tiden, sandhet og natur!»
(«Morgbl.», 3dje mars 1856). Endnu tidligere hadde han
i en kritik av «Fiskerhjemmet» (et anonymt skuespil av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
