Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256-
et sammensat og mangfoldig væsen, — gjorde øiensynlig
et sterkt indtryk paa Bjørnson. Han beundrer den fine
fordeling av lys og skygge i billedet av den unge adels«
mand, som er titelfiguren i «Poiriers svigersøn», og finder
i det hele stykkets sammensætning fortræffelig, men be«
handlingen altfor «kold og lakonisk». Med den psyko«
logiske realisme hos de nyeste franske dramatikere sam«
menligner han Hostrups naturtro fremstilling av karak«
terer og typer. Allerede i «Krydseren» for 17de mai 1854
hadde Bjørnson levert en fin og indtrængende kritik av
Hostrups «Drøm og daad». Det viser sig altsaa, at Bjørn«
son ved midten av femtiaarene — altsaa forut for saa«
kaldte «romantiske» verker som «Mellem slagene» og «Syn«
nøve» — var sterkt optat netop av den nye danske og
især den nye franske nutidskomedie, med dens forsøk paa
at fremstille menneskenaturen i dens sammensathet. Bjørn«
son kalder (i «Morgenbladet», 9de decbr. 1855) den nye,
mere naturtro retning for «naturalisme», i motsætning
til Scribes skematiske menneske«fremstilling. Han sier: «I
en tid som vor vil man ikke la sig nøie med blotte og
bare antydninger av et menneske. Man trænger fra alle
sider dypere ind i naturen, fra videnskapen som fra kun«
sten; man leter op deres mindste træk, man sønderlemmer
og undersøker .... den mindste blomst, det mindste kryp
. . . Og i kunsten viser denne tidsaandens naturalismus sig
deri, at man stræber mere efter sandhet end skjønhet, hvil«
ket for skuespillets vedkommende gir sig tilkjende i den
sterke trang til at individualisere.» — I et stykke som «Hjer«
tet og pengene» av Felicien Mallefille «er der ikke spørs«
maal længer om at bruke den side, man nu har bruk for;
nei, man løfter den hele person ind (i stykket) med alt
sit fæste i samfundet [altsaa miliøet eller den sociale bak«
grund], og han tar derfor saa megen plads, at han stanser
handlingen og ødelægger den dramatiske interesse». Det
store maal for de forfattere, som vil fortsætte, der hvor
Scribe slåp, maa være at «la hans maskineri og deres egen
alsidigere karaktertegning komme hinanden gjensidig til«
gode». Den morsomme intrige maa bli «karakterernes egen
utvikling». Bjørnson advarer mot at «hoppe over Scribe
eller ethvert andet trin [i utviklingen]. Ti hvad der er be«
gyndt regelmæssig, maa fortsættes regelmæssig».
Vi ser altsaa, at det ny«franske og det ny«norske drama,
som begge tok et opsving fra 1850«aarene, for en stor del
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
