Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
281-
ning som til et fredlyst sted, hvor de haarde, generelle
domme ikke kan naa dem; — og allikevel uten forherli«
geise eller utsmykning av deres feil. Men klassemerket er
utslettet, likesom Henrik Wergeland tænkte sig brænde«
merket engang utslettet av Kains, den første forbryders,
pande. Ingen skal merkes for altid efter en enkelt hand«
ling. Ikke av videnskapen, ikke av loven, ikke engang av
Gud! Saa mener digterne.
VII.
Det kan vel derfor fastslaaes som en kjendsgjerning, at
Bjørnsons første fortællende digtning vokste frem i kappe«
strid og næsten i ubevisst kamp med det nye demografiske
og statistiske syn paa de norske bønders mangler. Det
ensidig generaliserende syn — og det ikke blot paa bøn«
derne — laa især siden begyndelsen av femtiaarene som et
tryk over sindene. Vi ser det delvis hos digterne selv. I
«Amtmandens døtre» er den geniale forfatterinde i høi grad
behersket av en generel dom om gjennemsnittet av de nor«
ske embedshjems mødre og døtre og om den gjennemsnit«
lige mandlige egoisme; dog er de to forgrunds«figurer for
en meget stor del, men ikke ganske, reddet ind under det
individualiserende syn. Likesom Bjørnson i sine artikler om
Kristiania og studenterne reiste indsigelse mot de altfor
generelle domme over hovedstadens mangler, saaledes var
han overfor bygdefolket den første digter, som med tvin«
gende magt satte det individualiserende syn op imot det
generelle og derved paatvang tusener og atter tusener et
lysere syn paa hovedmassen av det norske folk.
Saaledes begyndte for fuldt alvor den ny«norske men«
neskeskildrings blomstring, efter mange tidligere tilløp. Og
paa lignende maate var den store, nye menneskedigtning
begyndt i Tyskland, paa Goethes og Schillers tid. Den var
begyndt som en baade bevisst og ubevisst kamp mot oplys«
nings«kulturens ensidighet, om den end paa den anden side
sprang frem av denne nye og storartede videnskabelige
kultur. Men imot generalisationernes voksende overvegt
satte de nye digtere — ikke uten hjælp fra Homer og Shake«
speare og andre uforgjængelige mønstre — det konkrete
billedsyns magt over følelse og fantasi. Allerede i «Wer«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
