Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282-
ther» hævder Goethe det enkelte feilende menneskes — en
selvmorders — ret til at sees for sig, som et i sin art ene»
staaende individ, hvis handlinger maa betragtes genetisk.
Ikke blot en av middelalderens «røverriddere», Götz von
Berlichingen, men en barnemorderske som Gretchen i
«Faust», for hvis grufulde brøde samfundet satte dødsstraf,
blev av den unge Goethe løftet op til et fristed i hans
digtning. Den unge Schiller utstrakte digtningens asylret
til en — rigtignok ikke almindelig — røver og bandit,
Karl Moor, og viste det genetiske syns vidunderlige evne
til at formilde vore domme. Senere anvendte Schiller det
nye digtersyn til at befri en av den middelalderlige histo»
ries mishandlede skikkelser, Jeanne d’Arc, fra det vrang«
syn, som tidligere digtere — Shakespeare og Voltaire —
hadde kastet over hendes liv. Nævnes kunde ogsaa, fra
senere fransk litteratur, Victor Hugos tegning av galeislaven
Jean Valjean og hans følge i «Les Misérables».
Den ny»norske menneskeskildring er, som før berørt, i
nogen grad direkte knyttet til den store tyske ny»renæs»
sanses kunst. Fra Schiller fik efter al sandsynlighet Ibsen
ideen til en tragedie om Catilina og tillike noget av det
romantisk forskjønnende syn paa den gamle romerske anar»
kist. Som Schillers Karl Moor taler om at gjenopvække
Hermanns aand, den gammelgermanske helteaand, vil Ib»
sens Catilina gjenopvække den gamle romeraand. Begge
skikkelser er set i lys av Rousseaus og andre romantikeres
gjenbyrdstanke. Et andet av Ibsens ungdomsdramaer, «Fru
Inger til Østraat», er, hvis jeg ikke tar meget feil, blit til
gjennem en dristig og fantasifuld analogislutning fra Schil»
lers «Jomfruen av Orleans».
Allerede «Catilina» og især «Fru Inger» var dog noget
mere end glimrende elevarbeider efter den ny»tyske skjæb»
netragedies mønster. Navnlig «Fru Inger til Østraat», like»
som «Gildet paa Solhaug», bærer forbud om det kom»
mende mesterskap. Men det avgjørende gjennembrud skedde
gjennem Bjørnsons fortællinger. Saa føltes det ogsaa av
samtiden, trods enkelte avvikende røster. I disse fortællin»
ger hævet uimotstaaelig betagende livsbilleder sig op av
umiddelbare indtryk av samtidens norske liv. Og her kom
digtersynet, likesom i Goethes og Schillers Tyskland, som
en befrier fra et ensidig og trykkende ræsonnerende syn.
Det var ikke en strid mellem kunst og moral; men det var
kunstens ungdommelige og stolte krav paa at være med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
