Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
283-
om at utforme en høiere og mindre abstrakt moral. Dig«
teren laaner samfundet sine øine til at se menneskene en«
keltvis og i sin tilblivelse og vekst.
Tiltrods for den mørke eller satiriske stripe i nyere
europæisk litteratur har det sidste halvandet hundrede aars
digtning dog i det hele kastet et nyt lys«skjær ut over
menneskelivet, baade i fortid og nutid; især gjennem en
utdypning av det utviklingshistoriske syn, som for en del
skyldtes den nye videnskaps arbeide. I det syttende og en stor
del av det attende aarhundrede var det satirisk«generalise«
rende syn langt mere fremherskende ogsaa i skjønlitteraturen,
— selv hos saa muntre menneskeskildrere som Moliére og
Holberg. Rousseau, som i sit eget indre kjæmpet mot et
mørkt syn paa kulturmenneskets mangler, bidrog ikke desto
mindre til at vende synet, ved at gaa ut fra barnet og det
primitive utviklingstrin. Og Rousseau var efter al sandsyn«
lighet paavirket av Miltons billede av det oprindelige men«
neske i «Det tapte paradis». — I løpet av de sidste
halvandet hundrede aar har digterne (ikke uten videnska«
pens hjælp) ført oldtidens og renæssansens store kultur«
arbeide videre ved en mere energisk gjennemførelse av det
genetiske syn og ved at se det enkelte menneske sammen
med dets forutsætninger og livsvilkaar. Selvfølgelig — kan
man næsten si — har digterne undertiden gaat til en motsat
ensidighet i forhold til de generaliserende domme, under
sit forsøk paa at undskylde og «rehabilitere» historiens og
det moderne samfunds stedbarn. Forbrydere og forførere
av begge kjøn — fra Byrons Cain og Don Juan til Victor
Hugos Marion Delorme og Fantine, — nærsagt alle slags
bærere av menneskelige feil er blit adopterte eller født
paany i den digteriske bevissthet, som har omsluttet dem
med en faderlig og moderlig sympati. Og det har vist sig,
at som vi trængte digternes hjælp mot de ensidig abstrakte
domme, saaledes har samfundet — og digterne selv — vist
sig at trænge det videnskabelige syns motvegt mot digt«
ningens faderlig«moderlige partiskhet overfor sine drømme«
barn.
Betegnende for, hvorledes Bjørnson uvilkaarlig stilte det
konkrete og individualiserende syn op imot det generelle,
er ikke mindst den lille fortælling «Et farlig frieri»,
der, som nævnt, blev trykt før Upsalaturen og før «Mel«
lem slagene». Selv en i sin utartning saa motbydelig skik
som «lørdagsfrieriet», der hørte til det norske bondelivs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
