Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
ikke er spænding i «Ervingen», blir de
uforlignelige antydninger til norske bønder dog aldrig
andet end antydninger.» .... «Mangel paa
spænding er mangel paa karakterfvlde — lad os holde
paa denne sats; tlii ene den er det, som har
lægemidlet for stykker som Ervingen og et
godt raad lil den, som indbilder sig, at han er
dramatisk forfatter, omendskjønt han ikke kan
faa spænding istand. Vi skryder jo netop af, at
vore karakterer ei- saa dybe, saa rige: men se
nu til, om vi kan faa bund i denne dybde . . .
uden denne (det vil sige, uden at der samtidig
blir dramatisk spænding).
Bjørnson tilføier, at der var meget udmerket
at sige om Ervingen > forøvrigt. Foran den kan
vi endelig alle som en udbryde efter nu i saa
mange aar at have seet paa vore forfatteres
vandring i ørkenen, søgende landet: her er det!
Her er bonden og bondens levesæt. Her er han
endelig uden skryderi, uden blaseret naivetet eller
sentimentalt drømmeri. Her er han sund og
sterk, klog og god, — og med sit eget sprog.
Ligeoverfor det maa vi med skam og misundelse
høre dets uudtømmelige ordforraad, se dets
gjennem aarhundreder opsamlede erfaringsskatte og
visdomssprog. Aldrig kan man mere beklage
det bytte, vi har gjort .
Denne sidste udtalelse viser Bjørnsons
beundring for del norske folkesprog og hans sorg
over, at vi har byttet det hort for et andet
kultursprog under foreningen med Danmark. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
