Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(57
tesieret mod det usande i Welhavens skildring
af norske bønders sjæleliv. X a tu r! r a a b e r
tiden, sandhed og natur!» (Morgbl.», ,’idje
mars 185(5). Endnu tidligere havde lian i en
kritik af ’Fiskerhjemmet» (et anonymt og utrykt
norsk skuespil) spottet den usande og
melodramatiske fremstilling af norsk bondeliv paa
scenen og krævet en sand fremstilling af vort
daglige, jevne liv («Aftenbladet», 17de mars
1855). Saa streng var hans fordring til
natur-sandhed, al han mente, bønderne ikke burde
fremstilles paa scenen uden at tale bondens
eget maal. Den ret heldige forening af de to
liv og deres to sprog, som Asbjørnsen har
forsøgt, gaar ikke an paa scenen. Denne maa
støtte sig umiddelbart op til virkeligheden, tegne
hvert af de to liv, som den forefinder den, og
ikke være med at konstruere op en ideel
mellemting.- Dette sidste udtryk viser, hvor kjølig
lian dengang stillede sig til Asbjørnsens og Moes
sprogform, som dog netop han kom til at
fortsætte og føre videre med den største
nydannende kraft. Ogsaa spillet vilde, mener
han, være bleven mere natursandt, om de
skuespillere, som fremstillede bønder, havde talt
bondens eget maal. «Almuesproget er sundt og
nøgternt, som det liv, det er udtryk for.....
Med det paa læben vilde skuespillerne aldrig
have gaaet saa feil som de gik. Madame
Hunde-vadt en bergensk skuespillerinde vilde da ikke
have spillet en bondepige som om det varl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
