Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(59
gammelt sprog. Intet af de kjæmpende
manifører tilfredsstillede ham ganske. Den romsdalske
dialekt kjæmpede med Aasens nye landsmaal og
med Asbjørnsens og Moes sprogform i
folkeeventyrene. Og denne sprogkamp i bans eget
indre bidrog sit til at forsinke lians
gjennembrud som digter. Han opgav foreløbig — og
man kunde næsten sige for altid at fremstille
norske bønder paa scenen. Og ban søgte
øiensynlig ben lil det ny-franske lystspil, den
saakaldte «høiere komedie», for at linde
veiledning og opmuntring lil at skrive en
nutids-komedie Da han i løbet af vaaren 1855 reiste
hjem til Søgne for at udarbeide De nygifte;.
var det ikke bønder, men almindelige
kultur-mennesker, han vilde fremstille, — saadanne
som han havde lært dem at kjende isa-r i
lio-vedstaden. Forsøget mislykkedes, antagelig af
samme grund som det ikke lykkedes ham at
faa fuld interesse for skildringen af bønder i
Aunun og Ole Stormoen». Han var under
sine læreaar i Kristiania, i den første halvdel
aT femtiaarene, kommet ind i en altfor tør og
nøgtern realisme, som ikke gav hans fantasi
hill under vingerne. Han har selv fortalt, at
redaktør Friele i «Morgenbladet i den tid altfor
meget beundrede hans virkelighedssans. Bjørnson
sagde til ham : Du tar feil. i grunden er jeg
meget af en fantast.»
I begyndelsen af sit ophold i Kjøbenhavn
havde Bjørnson skrevet videre paa En munter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
