Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
drings frembrud i femtiaarene. I 1857, da
Bjørnson skrev sin «Synnøve», og da Bjørnson
og Ibsen samtidig fuldendte billedet af den samme
gammelnorske sagn-skikkelse i Halte-Hulda og
«Hærmændenes Hjørdis, udgav Gustave Flaubert
i bogform sin «Madame Bovary», en yderst
«realistisk» nutidsroman over væsentlig det samme
motiv: en begavet kvindes heftige livstrang som
fange og som oprører indenfor et glædeløst
ægteskab. Men hvor «romantisk» har ikke de to
norske digtere behandlet emnet, ved at henflytte
det til en blaanende fjern fortid! Ibsens Hjørdis
er til og med af jøtun-æt, halvt menneske, halvt
trold. Og liun bortføres tilslut af selve
«Asgaards-reien»! I Bjørnsons «Arne» (1858) er
nutidsfor-tællingen indledet med et eventyr, og smaa,
indlagte historier, hvori huldren spiller en rolle,
smelter harmonisk sammen med fortællingen om
de virkelige mennesker.1
Disse verker handler for en stor del om
kjærlighed; Hærmændene» og «Halte-Hulda»
endog om syg kjærlighed, som dræber. Men
hvor tamt» og romantisk», siden de seksuelle
drifter i det høieste underforstaaes og ingensteds
drages frem i fantasiens fulde forgrunds-lys, som
i «Madame Bovary !
Det tik endda saa være, hvis vore lo norske
digtere havde bevæget sig lidt raskere henimod
den nutids-realisme, som antoges at være ud-
1 Dette sidste eksempel er hentet fra Georg lirandes:
Det moderne Gjennembruds Mænd».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
