Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
viklingens maal. Men endnu i begyndelsen af
1870-aarene syslede Ibsen med et historisk
(rigtignok ikke længere nationalt) drama, og
Bjørnson var endda ikke helt færdig med bonde-novelle
og saga-skuespil. «Det saa haabløst ud», som
Georg Brandes siger. «Man forstod ikke hvad
det betydede, at den franske roman og det franske
drama længst havde forladt de heroiske og
sagnagtige stoffer og grebet deres emner ud af livet
omkring digteren, det eneste liv, han kan iagttage
med sine to øine» . . «Man havde en følelse
af at være udespærret fra Europas
kulturliv»2. Fra dette synspunkt betragtet blir
den ny-norske literaturs menneske-billeder i det
nittende aarhundredes tredje kvartal (1850—1873)
væsentlig en række af romantiske efternølere, —
en sørgelig følge af, at de store europæiske
hovedstrømninger naadde saa sent op til vort
afsidesliggende land. Ogsaa Danmark var
forsinket: men der var man dog i sekstiaarene
begyndt at vaagne af de romantiske drømme. Og
fra Danmark kom — saa mente man — den
store aandelige vækkelse, hvorved Bjørnson og
Ibsen vaagnede omtrent samtidig og begyndte
at slaa øinene fuldt op for nutidens liv og kampe.
Ved begyndelsen af ottiaarene, efter mere end
et kvart aarhundredes digten, var de endelig
naaet saa langt, at Nordens aandfuldeste kritiker
kunde anerkjende dem som moderne digtere og
1 (i. Brandes: Det moderne Gjennembruds Mænd .
’- rd hævet her.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
