Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forgudelse». Delvis hænger det forringende syn
paa disse verker sammen med en altfor snæver
opfatning af den store, saakaldte romantiske
bevægelse, som vi senere skal se. Tiden er
sandsynligvis nu inde til en omvurdering. Efterat
en «ny romantisk» bevægelse er begyndt at dukke
op baade i literatur og malerkunst (i den sidste
især i tilknytning til nyere engelsk romantik), er
man ikke længere saa viss paa, at «romantiken»
væsentlig var reaktion, eller realismen»
udelukkende fremskridt. Det kan allerede nu med
temmelig stor tryghed siges, at det ikke havde
været nogen fordel hverken for Ibsen eller
Bjørnson at begynde som ramme realister — oppe
paa det nutids-plateau, hvor Balzac havde
forberedt jordbunden, og hvor Flaubert erobrede
sig sin egen grund netop ved den tid, da man
opførte Ibsens «Gildet paa Solhaug», og da
Bjørnson begyndte at digte.
Ved nærmere studium har det jo vist sig,
at Bjørnson virkelig begyndte som nutids-realist,
delvis i tilslutning til fransk digtning. Fransk
havde været et af hans bedste skolefag. Og i
sine læreaar i Kristiania læste han i «Athenæum»
og andensteds franske aviser. Naar han i sin
debut-artikel som kritiker (fra januar 1854) siger,
at ’ det gande literaturens land trues af en
omvæltning; thi udenfor dens dansk-tyske enemerker
staar der et nyt tankefærd med krav paa landet
fra gamle tider af», — saa er det utvilsomt
tankebevægelser fra Frankrig, han sigter til. Alle-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
