Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(S (i
rede som skolegut havde han sværmet for
Lamartine, og som student havde han med glødende
begeistring la’sl «Girondisternes historie , — et
af de verker, som forberedte februar-revolutionen.
Den franske romantik var, i lighed med
Wergelands digtning, mindre tilbageskuende og mere
fremadvendt, mindre kontemplativ og mere
praktisk og politisk anlagt end den tyske og danske
romantik. Fra Lamartine gik Bjørnsons
beundring over til Alfred de Musset, som i sine
skuespil havde vist sig som den iineste psykolog
blandt de franske romantikere. Han læste i
disse sine læreaar ogsaa et og andet af Balzac,
foruden mildere virkelighedsbilleder af Emile
Souvestre og Scribe. Yi skal i en anden
sammenhæng se lidt nærmere paa hans forhold til
Scribe, som har øvet en ikke liden indflydelse
baade paa Ibsen og Bjørnson. Netop fra
begyndelsen af femtiaarene daterer sig et nvt
opsving i fransk skuespildigtning, især knyttet til
navnene Emile Augier og Alexandre
Dumas-Fils, skaberne af det nye franske problem-drama.
Den pludselige opdagelse af, at liere af Mussets
skuespil fra trediveaarene havde et forbausende stort
scenisk værd, bidrog ikke lidet til dette opsving.
Forsaavidt kunde man datere det nye afsnit i
det franske skuespils historie fra november 1847,
da det lille allerede ti aar gamle lystspil, «Ell
caprice», blev opført paa Théåtre francais, efter
først at være spillet med held af en fransk
skuespillerinde i St. Petersburg. Netop dette fine og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
