Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
trængende psykologi blottet svagheden ved den
delvis magtstjælende sandheds-forkyndelse, som
Henrik Ibsen næsten en menneskealder senere,
ikke uden selvironi, har stillet i en glimrende
komisk-tragisk belysning i «Vildanden». Endnu
tidligere havde jo Wergeland, uden nærmere
psykologisk analyse, sat fingeren for ikke at sige
knytnæven paa det svage punkt i den kritisk
fordringsfulde idealisme, naar han hentyder til
digtere, som «bor i himlen for at spytte paa
jorden».
I «Amtmandens døtre» rammer det kritiske
sortsyn væsentlig overklassen, eller, som fru
Collett siger, «vort norske patrieierliv». Men
endnu langt mere almindelig og betegnende for
femtiaarene var den kritik, som ikke uden hjælp
fra den romantiske idealisme rettedes mod den
norske bonde. Hvis tanken om «det
gjenfødte Norge» uvilkaarlig stillede en ideal fordring
til det norske folk, laa det unegtelig nær at
adressere denne fordring i første række til
"odelsbonden». Paa bonden havde Henrik Wergeland
først og fremst tænkt, naar han ved en
borgerfest i Eidsvold i 1 iS,’J4 gav et storstilet udtryk i
tale og sang for den nationale romantiks glade
budskab:
Opstanden er det gamle Nor,
den sterke frihcdskjæmpe».....
Han fremhæver, at med friheden er de gamle
nordmænds bele sjælsbeskaffenhed gjenoplivet .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
