Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
Vor oldtids «sjæleodel», alle «det oprindelige
gothiske frisinds» dyder er allerede traadt frem
i dagen: eller vi ser dem i del mindste «som
rødmen paa fjeldene», endnu før solen er steget
frem.
Ogsaa Welhaven saa denne rødme paa
fjeldene, som har forhud om en gryende dag. Han
henvender sig direkte til den norske bonde med
de profetiske ord, hvormed han ligesom med
løftet stemme og lysnende blik afslutter Norges
dæmring»:
Din hjemstavn, bonde, er en hellig jord:
hvad Norge var. det maa han engang vorde
paa land, paa bølge og i folkerang!»
Men hos Welhaven fremtræder dette glade
budskab. betegnende nok, allerede fra først af som
en fordring, et «maa . Og eftertiden fik erfare,
at denne ideale fordring, som digterne havde
udstedt paa den norske bonde, kunde bruges til
at gjøre ham meget, meget fattigere end han
var. Selve firtiaarenes indsamling af
bondefolkets literære og musikalske skatte bidrog sit
til at spænde fordringerne liøit. Tidemands og
Østgaards folkelivsbilleder, som med flid
fremdrog de vakreste træk i bøndernes ydre og indre
liv, virkede i samme retning. Man fik paa en
maade en forvænnende og forkjælende opfatning
af bøndernes liv. Desto større var skuffelsen,
da de norske bønders ufuldkommenheder og
mangler saa at sige pludselig blev belyst fra
flere sider paa én gang: gjennem intelligens-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
