Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
partiets kritik af bonde-politiken paa storthinget;
gjennem statsøkonomernes kritik af bøndernes
gammeldagse smaabrug: og endelig gjennem
demografernes og lægernes kritik af deres
daarlige skikke og sæder.
Bjørnsons bonde-fortællinger har henge ligget
i skyggen af den misforstaaelse, at de skulde
være direkte fremgaaet af den gamle romantiske
bonde-forgudelse». Disse verker fremtræder i et
delvis nyt lys, naar man erindrer, at den nys
nævnte tredobbelte eller firedobbelte kritik af de
norske bønder og det dermed følgende nye
«realistiske» syn for en meget væsentlig del gik forud
for Synnøve og «Arne» og En glad gut . Det
lader sig paavise, at Bjørnson var vel kjendt
med denne kritik, og at han ikke slåp frem til
mesterskab som digter med sin barndoms
troskyldige kjærlighed til bønderne. Det" lyse og
forhaabningsfulde svn, som svarer til det aktive
og kjærlige i hans natur, maatte lian som voksen
tilkjæmpe sig paany, efterat han i liere aar havde
arbeidet sig tversigjennem den kritiske strømning.
For det første den politiske kritik. Det var
uundgaaeligt, at en saadan maatte komme. Ikke
alene havde den romantiske beundring for
odels-bonden spændt den ideale fordring meget liøit.
Men det store romantiske syn paa bønderne som
forholdsvis ufordærvede «naturens børn» havde
i sin tid bidraget til at give dem en politisk
magtstilling, som i og for sig maatte udsætte
dem for en fordringsfuld kritik. Der havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
