Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
ligt hjem, ligesom Aunun. Hans far drikker,
og hans mor er — ligeson Ingebjørg i Aunun —
en af de husmandsjenten hvis usæder havde
vakt Eilert Sundts forbauselse og dybe
medlidenhed.
At Bjørnson i nogen grad var paavirket af
Eilert Sundt i sine første smaafortællinger, kan
der neppe være tvil om. Men ved siden af det
ræsonnerende element, som tyder paa endnu
usmeltede indtryk af tidens nye demografiske
viden, træder dog allerede fra først af det
kunstneriske syn frem i modsætning lil det
videnskabelige. I samme grad som Bjørnson
uvilkaarlig anvender den digteriske evne lil al sætte
sig paa det enkelte menneskes plads, og se
handlingerne indenifra, i samme grad blir
menneskene sympathiske med alle sine feil. Overfor
Eilert Sundt og de andre statistikeres generelle
og klassificerende opfatning sætter Bjørnson
uvilkaarlig det individualiserende syn. Ved at
høre eller læse om det store antal sindssyge i
Norge ser han en enkelt skikkelse, Aunun, løse
sig ud af den almindelige klasse. Et bestemt,
levende menneske stiger frem af den
masseagtige taage og tegner sig mod den bestemte
baggrund, hvorfra han er vokset op. Han er
ligesom revet ud af den kunstige sammenstilling
med alle dem, der statistisk kan skyves sammen
til én art eller klasse, og flyttet tilbage til sit
naturlige voksested. Han et ikke blot sindssyg,
han er først og fremst menneske, et meget sammen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
