Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
sat menneske. Vi ser ham leve og vokse,
allerførst som spædbarn, — længe før han blev svg.
Han faar leve sit liv omigjen fra først af, i lys
af gode, velvillige øine. Naar vi er færdige med
hans saga, er han ikke længer en fremmed. Han
er bleven vor, fordi vi bar levet sammen med
ham og sat os paa lians plads. Vi har deltaget
i livskampen paa hans side. Statistikerne vilde
have noteret sig som hans livs resultat: en
sindssyg . Men sammen med digteren har vi
sat hans livs kræfter i bevægelse paany og følt,
at der var herlige evner med i spillet. Han er
ikke længer indkapslet i en klasse, hvoraf der
staar kulde og skræk. Han er noget for sig
selv, et eiendommeligt menneske, som har havt
en tragisk skjæbne, men hos hvem modgangen
dog ikke ganske har kunnet udslukke en
guddommelig gnist af geni. Digteren har uvilkaarlig
tænkt sig ham æslet til at blive en mekanisk
oplinder. Intet er mere betegnende for,
hvorledes menneskene vokser ved at udfries fra
det klassificerende syn og optages i en digters
fantasi. Og intet er mere betegnende for
Bjørnsons medfølelse med den menneskeklasse, som
beskjæftigede sindene saa sterkt, efterat
storthinget havde vedtaget loven om sindssygevæsenet
af 1848, og efterat vort første større asyl paa
Gaustad var blevet aabnet i 18")"), aaret før
Aunun blev skrevet.
Paa lignende maade forholder Bjørnson sig
til de to andre menneske-grupper, som vakte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
