Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
en saa stor opsigt i femtiaarenes Norge, de ugifte
mødre og deres børn. L’d af den generelle klasse,
hvori de af statistikerne var bleven indsat og
merket med et klasse-merke, løser for Bjørnson
et enkelt af disse børn sig ud af massen, — en
god gammel kjending, Einar Veiten, den
roms-dalske ironiker, som vokser videre i digterens
fantasi, indtil han blir til Arne i «En munter
mand . Bjørnson havde jo kort forud benyttet
sin nye suveræne fantasi-myndighed til at ophøie
ham til høvding i saga-tiden, i kong Magnus
Erlingssøns leir. Men han faar nyt liv ogsaa i
nutiden, og fra barndommen af. Han blir
ligesom fra virkelighed til mulighed; hans «livs
høst , hvorom der tales i et indledende forord,
blir for Bjørnson til vaar. Han blir født paany
og faar leve sit liv om igjen fra først af.
Digteren, som kun havde kjendt ham, da han var
voksen, gjengiver ham hans barndom, den
plastiske, mulighedsfyldte alder, for hvilken intet
haab endnu er brudt. Istedenfor at se tilhage
paa hans liv faar vi se fremover, fra hans
første, overskyede barndom, henimod en
fremtid, som belyses af hans lykketrang og
længsel. Dette fremadvendte svn er noget af
hemmeligheden ved Bjørnsons kunst, og det er
vistnok udsprunget af det aktivt hjælpsomme og
ligesom fremadskyvende i hans natur. Hvor
ofte har ikke hans venner — og kanske en stor
del af det norske folk følt den hjælp, som
udgik fra hans digterblik, hvorved de forvand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
