Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
ledes fra færdigt resultat til endnu
muligheds-rige evner, som pegte fremad. Dette er
digtningens privilegium i modsætning til den strenge
videnskab. Digteren omdanner det faktiske til
mulighed og virkningerne til endnu virkende
aarsager og kræfter. Han lægger ikke
hoved-vegten paa det fuldbragte («et faktum ), men
paa den levende bevægelse og vekst. Om et
menneskeliv er endt tragisk, kan han sætte dels
line og forunderlige samspil af kræfter i gang
paany i tuseners bevidsthed. I’aa denne maade
vil Bjørnsons Arne Kampen og hans mor leve
omigjen og atter omigjen, med en livsllamme,
som fornyes fra slegt til slegt; og ved siden
af dem to tragiske modstykker fra sagatiden,
Sigurd Slembe og hans mor. Disse to billeder
af mor og søn fra Norges nutid og fortid maa
have fremstillet sig som analogier og
kontrastbilleder for Bjørnson allerede under lians ophold
i Kjøbenhavn i 1857, efter hvad vi kan se af
et senere brev fra Bom Under sin
beskjæftigede med de uægte børn og deres mødre slog
Bjørnson midt i tidens dystre graaveir en
fantasiens regnbuebro over fra det nye til det gamle
Norge, hvor netop denne klasse af børn havde
spillet en overordentlig stor rolle. Ikke blot ei
kongsemne, Sigurd Slembedegn, men selve kong
Sverre, den gaadefulde, den uudgrundelige, havde
hørt til disse omstridte og stridvækkende børn. Og
• Trykt i Aftenbladet», 22de aug. 1801. Om Sigurd
Slembe^ siger tuni. at ’-jeg har baaret stoffet ligefra 1857 ’.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
