Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
Jeg fror det kan fastslaaes som en
kjendsgjerning, at Bjørnsons første fortællende digtning
voksed frem i kappestrid og næsten ubevidst
kamp med det nye demografiske og statistiske
syn paa de norske bønders mangler. Det
ensidig generaliserende svn og det ikke blot
paa bønderne laa især siden begyndelsen af
femtiaarene som et tryk over sindene. Vi
seidet delvis hos digterne selv. I Amtmandens
døtre er den geniale forfatterinde i nogen grad
behersket af en generel dom om gjennemsnittet
af de norske embedshjems mødre og døtre og
om den gjennemsnitlige mandlige egoisme: dog
er de to forgrunds-figurer for en meget stor del.
om ikke ganske, reddet ind under det
idividuali-serende svn. Ligesom Bjørnson i sine artikler 0111
Kristiania og studenterne reiste indsigelse mod de
altfor generelle domme over hovedstadens
mangler, saaledes var han overfor bygdefolket den første
digter, som med tvingende magt satte def
individualiserende syn op imod det generelle og
derved paatvang tusener og atter tusener et lysere
syn paa hovedmassen af det norske folk.
Saaledes begyndte for fuldt alvor den
nynorske menneskeskildrings store blomstring, efter
mange tidligere tilløb. Og paa lignende maade
var den store, nye menneskedigtning begyndt i
Tyskland, paa Goethes og Schillers tid. Den
var begyndt som en baade bevidst og ubevidst
kamp mod o i »lysnings-kid tu ren s ensidighed, 0111
den end paa den anden side sprang frem af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
