Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
denne nye og storartede kultur. Men imod
generalisationernes voksende overvegt satte de
nye digtere — ikke uden hjælp fra Homer og
Shakespeare og andre uforgjængelige mønstre
det konkrete billedsyns magt over følelse og
fantasi. Allerede i «Werther» hævder Goethe
det enkelte feilende menneskes — en selvmorders
ret til at sees for sig, som et i sin art
enestaaende individ, hvis handlinger maa betragtes
genetisk. Ikke blot en af middelalderens
«røver-riddere», Götz von Berlichingen, men en
barnemorderske som Gretchen i Faust , for hvis
grufulde brøde samfundet salte dødsstraf, blev af den
unge Goethe løftet op til et fristed i lians digtning.
Den unge Schiller udstrakte digtningens asylret
til en — rigtignok ikke almindelig - røver og
bandit, Karl Moor, og viste det genetiske syns
vidunderlige evne til at formilde vore domme.
Senere anvendte Schiller det nye digtersyn til
at befrie en af den middelalderlige histories
mishandlede skikkelser, Jeanne d’Arc, fra det
vrangsyn, som ogsaa tidligere digtere — Shakespeare
og Voltaire — havde kastet over hendes liv.
Den ny-norske menneskeskildring er, som
før berørt, i nogen grad direkte knyttet til den
store tyske ny-renaissances kunst. Fra Schiller lik
efter al sandsynlighed Ibsen ideen til en tragedie
om Catilina og tillige noget af det romantisk
forskjønnende syn paa den gamle romerske
anarkist. Som Schillers Karl Moor taler om at
gjenopvække Hermanns aand, den gammelger-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
