Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
manske helteaand, vil Ibsens Catilina
gjenop-vække den gamle romeraand. Hegge skikkelser
er i nogen grad seet i lys af den især fra
Rousseau udgaaede gjenbyrdstanke. Et andet af
Ibsens ungdoms-dramaer, Fru Inger til Østraat»,
er, hvis jeg ikke tager meget feil, tilblevet
gjennem en dristig og fantasifuld analogislutning fra
Schillers Jomfruen af Orleans , hvad der dog
ikke her er stedet til at paavise.
Allerede «Catilina» og især Fru Inger»
var dog delvis noget mere end glimrende
elevarbeider efter den ny-tyske skjæbnetragedies
monster. Især Fru Inger til Østraat , ligesom
Gildet paa Solhaug», bærer forbud om det
kommende mesterskab. Men det afgjørende
gjennembrud skede gjennem Bjørnsons fortællinger. Saa
føltes det ialfald af samtiden, trods enkelte
afvigende røster. I disse fortællinger hæved
uimodstaaelig betagende livsbilleder sig op af
umiddelbare indtryk af samtidens norske liv. Og her
kom digtersynet, ligesom i Goethes og Schillers
Tyskland, som en befrier fra et ensidigt og
trykkende ræsonnerende syn. Det var ikke en strid
mellem kunst og moral; men det var kunstens
ungdommelige og stolte krav paa at være med
om at udforme en høiere og mindre abstrakt
moral. Digteren laaner samfundet sine øine til
at se menneskene enkeltvis og i sin tilblivelse
og vekst.
Tiltrods for den mørke eller satiriske stribe
i nyere europæisk literatur har del sidste halv-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
