Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
andet hundrede aars digtning dog i det hele
kastet et nyt lys-skjær ud over menneskelivet
baade i forlid og nutid; især gjennem en
forsterkning af det udviklingshistoriske syn, som
for en del skyldtes den nye videnskabs arbeide.
1 det syttende og en stor del af det attende
aarhundrede var det satirisk-generaliserende syn
adskillig mere fremherskende ogsaa i
skjønlitera-turen, — selv hos saa muntre menneskeskildrere
som Moliére og Holberg. Rousseau, som i sit
eget indre kjæmped mod et mørkt syn paa
kulturmenneskets mangler, bidrog kanske mere
end nogen anden til at vende synet, ved at gaa
ud fra barnet og det primitive udviklingstrin.
Og Rousseau var igjen efter al sandsynlighed
sterkt paavirket af Miltons billede af det
oprindelige menneske i «Det tabte paradis«. 1
løbet af de sidste halvandet hundrede aar har
digterne (ikke uden videnskabens hjælp) ført
oldtidens og renaissancens store kulturarbeide
videre især ved en mere energisk gjennemførelse
af det genetiske syn og ved at se det enkelte
menneske sammen med dets forudsætninger og
livsvilkaar. Selvfølgelig — kan man næsten
sige - har digterne undertiden gaaet til en
modsat ensidighed af de generaliserende domme,
under sit storartede forsøg paa at undskylde og
rehabilitere» historiens og det moderne
samfunds stedbørn. Forbrydere og forførere af
begge kjøn — fra Byrons Cain og Don Juan
til Victor Hugos Marion Delorme og Fantine og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
