Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
mandens døtre». Bjørnsons indre gjennembrud
var derfor i nogen grad ogsaa et brud med en
temmelig fremherskende fælles-europæisk
kunstform.
Til dette gjennembrud for et lyst syn paa
kampen mod slegts-skjæbne bidrog, foruden
Bjørnsons naturlige selvhævdelse, ogsaa hans
trang til at tro paa bonden som repræsentant
for det norske folks fremtid. Allerede i «Thrond»
var han begyndt at fortælle om Norge for de
danske. Uvilkaarlig blev hans digtning fra nu
af, som før berørt, noget af en national
kappestrid med den danske og tyske guldalders kunst.
Et element ogsaa af national selvhævdelse gled
ind i lians digtning, næsten uden at han selv
merked det. Alle bitre minder fra kaptein-striden,
al forstemthed overfor dem, som havde været
slemme mod hans far, veg pladsen for
kjærlighed til gamle venner og kamerater og øm
beundring for de lyse og fine unge piger, som i
hans barndom havde tændt hans hjerte i brand.
Bomsdalens natur og folk steg frem paany i
blaanende fjernsyn, — nu da han var saa langt
borte og aldrig mere skulde bo der. Fra den
danske hovedstad, hvor hele den danske
guldalders merkværdige kultur-rigdom og endog den
store germanske ny-renaissance aabnede sig for
ham i al sin vidde, søgte hjemveen tilbage til
hans barndoms enkle og primitive kulturkreds.
Netop fordi han beundrede saa meget af den
danske kulturs overlegenhed, vilde han vinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
