Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
sine danske venners beundring for Norge til
gjengjæld. Bjørnson har altid havt talent for
at beundre. Og idet han aabned sin sjæl i
forbauselse over det danske kulturlivs rigdom og
varme, lik han samtidig et større svn paa Norges
nationale skatte. Den fine og sjælfulde lille
fortælling om Thrond, den unge felespiller, som
fra den ensomme rydningsgaard for første gang
kommer til en tæt bebygget grænd, med uhyre,
røde huse», og pludselig ser et stort, rankt hus,
der tog lige op i himmelen med en høi,
blinkende stav», — med hundrede vinduer
blinkende i solen, saa huset stod som i lue , og
udsendende en forunderlig «lang, svær tone»,
som gjorde, at hans egen fele ikke klang længere,
- denne fortælling, hvortil Bjørnson, som før
nævnt, fik det første udkast i en drøm,
indeholder sandsynligvis en fantasifuld forstørrelse al
hans første beundrende fortabelse i del nye og
fremmede milieu. Det instrument, hvorpaa han
havde spillet sine første bondelivs-skitser, klang
ikke længer. En munter mand» blev lagt
tilside, uden fuldstændig afslutning. Han lagde
nye slaatter paa sin fele , indtil han, lykkeligere
end Thrond, fandt en, som kunde kappes med
den nye, svære orgelklang, han havde hørt. De
ord, som Thrond sagde til sin mor, og hvormed
fortællingen slutter, dem retted vel Bjørnson i
sit stille sind til moder Norge: «Nei, mor! hjem
igjen vil jeg ikke, før jeg kan spille, hvad jeg
har set idag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
