Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
Af en uvilkaarlig kappestrid paa Norges
vegne er vel det nye, lyse syn i «Synnøve» for
en ikke liden del udsprunget. Det varme, delvis
videreudviklende svn, — fædrelandskærlighedens,
barnemindernes og slegtskjærlighedens
solskins-blik, seirede over Kristiania-kredsenes kritiske
realisme , som havde sænket en temmelig lav
og skytung himmel over lians første novellistiske
forsøg og - paa en meget heldig maade —
forsinket hans gjennembrud. I En munter mand»
havde han talt om, «hvor overordentlig forskjellig
den sædelige følelse saavel som sjælsdannelsen
er i Norge i de forskjellige bygdelag (dette
minder om Eilert Sundts inddeling i mørke og lyse
bygder). Da Arne tredje dag jul kom ind i
danselaget paa en gaard i Lien og med et
hallingkast henover gulvet, over et dansende par,
satte sigi fanget paa den første den bedste jente»,
besvarede han hendes renhjertede spøg med en
plumphed. «Det var et tungt barn, jeg lik paa
fanget, sagde Marit, som talte en anden dialekt
end bygdens sprog. «Du bærer kanske paa nok
før, sa’ Arne, soin syntes hun var noget
tyk-laden af sig. Og Bjørnson tilføier: Aldrig slaar
nogen skjemt saa godt an hos bønderne, som
nétop den sort. Men Marit blev blussende
rød . . . Arne havde aldrig i sit liv stødt paa
en saa lin følelse . . . Han var vant til at
oni-gaaes et plumpere og mindre nøieregnende slag.»
Dette sted i En munter mand viser, at
Bjørnson meget vel kjendte til den mørkere side
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
