Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
af norsk folkeliv. Men det var ikke denne
art af menneskenatur, han nu følte trang til
at lege med sin fantasi. Han var i Kjøbenhavn
paany begyndt at læse sagaer og folkeeventyr,
sammen med Landstads folkeviser, som han delvis
kjendte fra før af. X u lik alt dette en nv
betydning for ham i den nve kappestrid med
fremmed kultur. Han læste høit for sin gode ven,
Clemens Petersen, «Fædrelandet »s aandfulde
kritiker, og andre danske venner, ikke blot af
«Mellem slagene», men norske viser og eventyr
og stykker af Jacob Aalls oversættelse af Snorre.
Morten Eskesen fortæller (i Mit Samliv med
Bjørnson , Aarhus, 1902), hvorledes han første
gang traf Bjørnson hos billedhugger Borch. Det
var som for den tørstige en lædskedrik af den
friske sprudlende kilde, da den 24-aarige unge
mand sad der saa stille og læste sit endnu utrykte
«Mellem slagene . Det var første gang i mit
liv, at jeg uden i theatret hørte bravoraab og
haandklap, ialfald i en saa lille kreds. Senere
læste Bjørnson af Snorre om Harald
Haard-raades sidste kamp og fald over i England.
«Han læste bogstavelig kun, hvad der stod i
bogen, og endda var vi midt i slagets tummel,
hørte talerne, raabene, vaabenlarmen og
døds-sukkene» . . .
Fortællingen om Thrond, som overskar
strengene paa sin hjemmefra medbragte fele,
fordi han ikke lik dem lil at klinge i de nye
omgivelser, er af Bjørnson bleven betegnet som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
