Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
«min første fortælling», — de tidligere var
altsaa blot udkast. I denne lille geniale novellette
er der endnu noget igjen af en vemodig
stemning, — dog allerede med en understrøm af ny
selvtillid og kanske endog underfundig skjemt
over den danske kulturhovedstads uhyre» store
forhold, i sammenligning med de smaa norske.
Men med ligefrem djærv og overgiven humor
bryder Bjørnsons nye tro paa sig selv frem i
den mesterlige vise om Nils Finn, som blev
indføiet som vagtsang i Halte-Hulda». Der er
neppe senere digtet en saa fortrinlig fortsættelse
af den gamle norske skjemtevise som denne
oprindelig vel i romsdalsmaal digtede sang,
hvormed Bjørnson rigtig vilde «forbløffe de danske»,
efter hvad han selv har meddelt. Før havde
han selv været forbauset over, hvad de danske
kunde præstere: nu vilde lian til gjengjæld
forbause dem!
Men alt dette var smaating mod det
dobbeltarbeide, han nu — sandsynligvis tidlig paa
foraaret 1857 — tog fat paa: «Synnøve og
"Halte-Hulda» paa én gang!
Før man vidste — gjennem Bjørnsons
mundtlige meddelelse — at disse to vidt forskjellige
og til forskjellig tid trykte verker blev planlagt
og paabegyndt samtidig i Kjøbenhavn, var det
haabløst at forsøge at gjenfinde Synnøve
Solbakkens tilblivelseshistorie, som Bjørnson har
glemt og kanske aldrig været sig fuldt bevidst.
Den allerførste spire til Thorbjørns og Synnøves
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
