Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
saga gaar vistnok tilbage til digterens
selvoplevelse som syttenaarig yngling, straks efterat
han forlod Molde skole. Saaret og krænket ved
en misforstaaelse lærers uretfærdighed havde
han hjemme i sine forældres hus følt, hvilken
lægedom der kan være for et forbitret sind i en
ung, renhjertet piges deltagende ømhed.
Forsaavidt gaar vel Synnøve-motivet tilbage til
Bjørnsons förste barnlige forlovelse, hvorom
før er fortalt (I, 133). Men fra den
bydan-nede unge dame af tvsk herkomst blev
motivet uvilkaarlig Hyttet over til de unge
roms-dalske bondepiger, som vel endnu langt
tidligere havde gjort et uudsletteligt indtryk paa
Bjørnson. Det første billede af disse unge ]>iger
er et tragisk billede: husmandsdatteren
Ingebjørg i Aunun , hun som kunde have
reddet den begavede gut fra den vanskjæbne, som
laa i hans medfødte stride og trodsige sind, men
som selv blev offer for en vanskjæbne og lik
en tidlig død. Synnøve er paa en maade en
fortsættelse af Ingebjørg, men ogsaa et modstykke.
Udrustet med langt større sjælskraft er hun sterk
nok lil det hverv, som Ingebjørg ikke havde
magtet. Paa Aununs plads vokser der samtidig
op en langt sterkere repræsentant for norsk
mandskraft og for den mandlige svaghed, som
trænger hjælp. Thorbjørn Granlien og
Synnøve Solbakken, som begge tilhører bygdernes
adel, træder istedenfor Aunun og Ingebjørg, som
tilhørte bygdernes almue.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
