Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
Men dette hænger igjen sammen med det
nye literære vekselbrng og den nye
sammenligning med sagatiden. Det er øiensynlig først
gjennem kontrasten til Halte-Hulda», at billedet
af de norske bondepiger vokser sig saa stort, at
det blir til Synnøve. Edda-digtene og de gamle
islandske ættesagaer havde især fremhævet den
valkyrje-lignende kvinde-type, kvinden som
stridvækker og hevnerinde, — Eddaens og
Volsungesagaen Bry nh ild, Gudrun i Laxdøla-saga,
Halgerd i Njaals saga og mange andre.
Bjørnson og Ibsen syslede uafhængige af hinanden
med den samme skikkelse, fordi det var den
gamle digtnings mest fremtrædende kvinde-type,
— den som sprang frem for fantasien i det
høieste relief.
Eftersom Bjørnson fordybede sig i denne
skikkelse, steg vel uvilkaarlig et billede af
nutidens kvinde frem som modsætning. De milde,
blyge, sagtmodige unge bondepiger fik pludselig
nyt værd ved kontrast-lys fra vikingetidens
hevn-kvinder, — som bærere af en høiere fonn
af menneske-kraft. Billedet af den ny-norske
pige voksed op til episk storhed, som
repræsentant for noget at den sjælekraft, som havde
forvandlet vikingetidens nordmænd til en ny tids
mennesker og overvundet blodhevnens krigsmoral.
Der kan neppe være tvil om, at
Synnøve-skikkelsen er vokset frem ved
kontrast-association med Halte-Hulda: to kvinder som udtryk
for de største modsætninger i det norske folks
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
