Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
en dyb livsvisdom og en genial psykologi i
denne tanke, som Bjørnson bar fremstillet i en
lang række af levende menneske-billeder.
Ildfulde, fordringsfulde, fremtrængende naturer, som
kræver en vid plads for sin virksomhedstrang og
derfor let støder paa hindringer, disse mennesker
bærer det tragiske anlæg i sin natur; -— som
det skib, der stævner frem med den sterkeste
drivkraft, lettest støder paa grund eller kolliderer
med andre. Men dette tragiske element, som
ligger gjemt i selve den høitspændte livsvilje, er
ikke noget, Bjørnson vil bøie sig for som for en
uafvendelig skjæbne. Den tragiske skjæbne kan
selv bøies af en med ærgjerrigheden jevnbyrdig
kraft, — hvis bare denne faar nok udfoldelse.
Ogsaa forbundstrangen er en form af
livsud-videlsens drift, ligesaa vel som erobringstrangen
og længselen over de høie fjelde. En
tilsyneladende svag og hjælpeløs kvinde, som Arnes
eller Sigurd Slembes mor, eller unge, troskyldige
piger som Synnøve og Ingigjerd er bærere af
kræfter, af hvis hjælp den enkeltes og
nationernes skjæbne afhænger. De har for Bjørnson en
verdenshistorisk rolle, — er ligesaa episke
skikkelser som hine valkvrje-lignende kvinder, som
traadte saa sterkt frem i de gamle sagn.
Welhaven havde talt om Norges
«kirke-stille dale»; og i «En sjæl i vildmarken» siger
han, at han ikke egentlig vil fortælle nogen
livshistorie; «den fattige gjæterpige frembyder intet
gribende emne for en saadan». Ogsaa Øst-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
